Formidling af arbejdskraft

En deleøkonomisk virksomhed kan betragtes som arbejdsgiver. Det afhænger af en række forskellige forhold i relationen mellem virksomheden og udbyderne på platformen. 

  • Opdateret 2. oktober 2019

En deleøkonomisk virksomhed, der agerer formidler mellem to privatpersoner om udførelsen af en opgave betragtes typisk ikke som arbejdsgiver. De brugere, som udbyder deres arbejdskraft via din deleøkonomiske platform, bør dog være opmærksom på en række betingelser.

Der gælder ingen entydig definition af, hvornår der er tale om et ”arbejdsgiver-lønmodtagerforhold”, og hvornår arbejdsydelsen ydes som selvstændig erhvervsdrivende.

Der er dog en række forhold, som kan indikere, hvorvidt der er tale om en ansættelse eller selvstændig erhvervsdrivende:

  • Om arbejdet/opgaven skal udføres personligt af den pågældende. En selvstændig vil ofte kunne lade arbejdet udføres via en af ham antaget medarbejder.
  • Er en person undergivet den deleøkonomiske virksomhedens ledelse, således at virksomheden instruerer og fører tilsyn med arbejdets udførelse, taler det for, at der foreligger et ansættelsesforhold. Hvis en person omvendt har en høj grad af frihed til at tilrettelægge sit arbejde, således at den pågældende primært vederlægges under hensyn til det opnåede resultat, vil det tale for, at der ikke foreligger et ansættelsesforhold.
  • Hvis arbejdet udføres på vegne af arbejdsgiveren, og vedkommende ikke bærer den økonomiske risiko for arbejdets udførelse, vil det tale for et ansættelsesforhold. Altså, at vedkommende modtager vederlag, uanset om arbejdet lykkes eller ej.
  • Men handler vedkommende for egen regning og selv bærer risikoen for mislykket arbejdet samt opnår en driftsherregevinst for det udførte arbejde, vil det tale for, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis der er tale om et ansættelsesforhold, så træder en række regler i kraft om et sikkert arbejdsmiljø, forsikring mod arbejdsskade samt ret til feriepenge. Og hvis der er tale om en ansættelsesforhold på mere end 8 timer om ugen, så skal der betales bidrag til ATP, og der skal udarbejdes et ansættelsesbevis.

Er der tale om en situation, hvor betingelserne for et ”arbejdsgiver-lønmodtagerforhold” ikke er til stede, er en person stillet som en selvstændigt erhvervsdrivende. De arbejdsretlige regler finder således ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at der ikke skal afregnes feriepenge, indbetales ATP mv.

Hvis kontanthjælpsmodtagere eller ledige udbyder services eller ydelser via din deleøkonomiske platform, er der en række regler som har betydning for deres ret til og udmåling af kontanthjælp m.v.

Beskæftigelsesministeriet har i august 2018 præciseret og tydeliggjort, hvad reglerne er for ledige og kontanthjælpsmodtagere, der er aktive i deleøkonomien.

Gældende regler for optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge

Ved vurderingen af, hvorvidt indkomst og arbejde i en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, er det afgørende, om aktiviteten anses for lønmodtagerbeskæftigelse, selvstændig virksomhed eller andet i relation til arbejdsløshedsforsikringen.

Efter gældende regler kan et medlem optjene ret til dagpenge, hvis pågældende har haft en indkomst som lønmodtager på mindst 228.348 kr. (2018) inden for de seneste 3 år. Der kan højst medregnes 19.029 kr. (2018) pr. måned.

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, kan optjene og genoptjene retten til dagpenge, hvis pågældende har drevet virksomheden i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de seneste 3 år.

Gældende regler for deleøkonomisk aktivitet og beregning af kontakthjælp
Der gælder en række regler for retten til og beregning af kontanthjælp, som vil have betydning for kontanthjælpsmodtagere deltagelse i deleøkonomiske aktiviteter. 

F.eks. vil indtægter fra udleje af bil, fx via GoMore, fratrækkes krone for krone. Til gengæld sker der ikke fratræk for indtægter fra udlejning af dele af egen bolig til højst én person forudsat, at udlejningen foregår efter lejelovens regler.

Indtægter fra arbejde formidlet via platformsvirksomhed, fx rengøring, fratrækkes krone for krone i kontanthjælpen, dog således at personen kan beholde 26,78 kr. pr. udført arbejdstime. 

Herudover gælder der særlige regler om rådighed for kontanthjælpsmodtagere.

Samspillet mellem arbejdstid/indkomst fra arbejde i en platformsvirksomhed og 225-timersreglen

Hvis brugere har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal de have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Der skal i den forbindelse være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, hvor opgørelsen af timer sker som opgørelsen af løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler som anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område.

Der er umiddelbart ikke noget til hinder for, at arbejdskravet kan opfyldes gennem honorarlønnet arbejde eller selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvis det er tilstrækkeligt dokumenteret fx gennem lønsedler eller lignende, og hvis timelønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en sådan karakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der må siges at være tale om omgåelse af reglen.

Det er i den forbindelse underordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til en modtager af en serviceydelse eller gennem en platformsvirksomhed.

Få svar på dine spørgsmål

Skriv til os, hvis du er i tvivl om hvilke regler, der gælder for din virksomhed. Vi sørger for, at du får et samlet svar fra de relevante myndigheder.

Stil et spørgsmål