Affald og genanvendelse

Hvis din virksomhed genanvender eller genbruger ressourcer og materialer fra affald, er der en række direktiver og bekendtgørelser, der er nyttige at være bekendte med. 

  • Opdateret 30. september 2019

Genanvender eller genbruger din virksomhed kritiske ressourcer og materialer fra affald, så kan du her orientere dig i producentansvar, import/eksport af affald, tilbagetagningsordninger, biprodukter samt affaldsdata og affaldsregistret. 

Producentansvarsordningerne skal både indeholde et incitament til at forbedre de produkter, der sættes på markedet miljømæssigt, og sikre, at en større mængde af produkterne kommer tilbage i den cirkulære økonomi og bliver genbrugt eller genanvendt.

Hvad betyder producentansvar?

Producentansvar betyder i bund og grund, at den, som sætter en vare på markedet i et givent land, også skal sørge for, at produktet bliver indsamlet og behandlet miljømæssigt korrekt, når det bliver til affald. Det bliver altså producenten (eller den som sælger produktet, hvis det er importeret), der formelt får ansvaret for at indsamle og affaldsbehandle de produkter, de sætter på markedet – og også finansiere at det sker. Producentansvar findes for elektronik, batterier og biler (WEEE-direktiv og bekendtgørelser for elektronikaffald og eksport).  

Affald fra elektriske og elektroniske produkter (WEEE)

WEE står for "Waste from Electrical and Electronic Equipment". Producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) samt bærbare batterier og akkumulatorer, skal organisere og finansiere tilbagetagning og miljøbehandling af elektronikaffaldet, samt indberette oplysninger til Dansk Producentansvarssystem (DPA).

Producentansvaret har hjemmel i Lov om Miljøbeskyttelse udmøntet i den såkaldte elektronikaffaldsbekendtgørelse. Lovgivningen gælder for alle producenter og importører, som markedsfører elektrisk udstyr i Danmark. Producentansvaret gælder for producenter, importører samt øvrige distributører der sælger udstyr i eget navn eller mærke. Producentansvaret gælder for næsten alt elektronisk udstyr til såvel privat, som professionelt brug. 

Forurening skal begrænses med den bedste tilgængelige teknologi

Virksomheder, der forurener, skal ifølge miljøbeskyttelsesloven begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker, BAT (Best Available Techniques). Forureningselementer der kan begrænses er fx emission og påvirkning på miljøet som helhed.

EU beslutter miljøkravene til de europæiske virksomheder ud fra, hvad der kan opnås med de ”bedste tilgængelige teknikker”. På engelsk ”Best Available Techniques” eller BAT. Miljøkravene bliver formuleret som BAT- konklusioner og indgår i de såkaldte BREF-dokumenter, som står for ”BAT reference documents”.

Alle producenter og importører, som markedsfører batterier og akkumulatorer i Danmark, skal registreres på DPA-System.

Alle producenter og importører, der specifikt markedsfører bærbare batterier og akkumulatorer, skal desuden registrere sig hos Erhvervsstyrelsen.

Producenter af bærbare batterier og akkumulatorer, skal ligeledes organisere og finansiere tilbagetagning og miljøbehandling af de produkter, der sælges på det danske marked. Producentansvar gør sig gældende for både producenter og importører. Lovgivningen gælder for alle producenter og importører, som markedsfører elektrisk udstyr i Danmark. Læs afgrænsningen på producent/importør her. 

Bilskrot - End-of-Life Vehicles (ELV)

End-of-Life Vehicles (ELV) anvendes i hele EU som en fælles betegnelse for udtjente biler (bilskrot). ELV-reglerne indfører et producentansvar, som betyder, at producenter og importører af biler skal organisere og finansiere tilbagetagelse og håndtering af bilskrot samt indberette oplysninger til et producentregister.

Eksempel på brug af ELV-direktivet

Biler indeholder en række farlige stoffer, fx tungmetaller, men også flere værdifulde metaller. ELV-direktivet opstiller derfor høje genbrugs-, genanvendelses- og nyttiggørelsesmålsætninger for udtjente biler. 

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

WEEE-direktivet

WEEE-direktivet fastsætter fælles EU-regler for håndtering af elskrot. Reglerne er begrundet i miljøhensyn og har til formål at begrænse mængden af elskrot, som skal bortskaffes. Målet er på den ene side at tilskynde producenterne til at fremstille miljøvenlige produkter, og på den anden side at øge genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af produkterne og affaldet herfra.

Læs WEEE-direktivet

Elektronikaffaldsbekendtgørelsen

Elektronikaffaldsbekendtgørelsen hedder officielt: Bekendtgørelse nr. 148 af den 8. februar 2018 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr 

Læs elektronikaffaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen om overførsel af elektronisk affald

Bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2014 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr.

Læs bekendtgørelsen om overførsel af affald m.v.

BAT-direktivet 

Batteri-direktivet er blevet implementeret i Danmark ved ændring af Lov om miljøbeskyttelse (MBL) og senest i 2009 fik producenter og importører, der markedsfører batterier og akkumulatorer, således producentansvar med dertilhørende pligt til bl.a. registrering og mærkning af produkter. 

Læs BAT-direktivet

Bekendtgørelse om batterier, akkumulatorer, udtjente batterier og akkumulatorer 

Bekendtgørelse nr. 1453 af 07/12/2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer.

Læs bekendtgørelse om batterier, akkumulatorer m.v.

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 

Bekendtgørelse nr. 870 af 8. juli 2015 om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer

Læs bekendtgørelse om import, salg samt eksport af batterier m.v.

Bilskrotsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1708 af 20/12/2006 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Lovgivningen tager udgangspunkt i EU-direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer. Direktivet er implementeret i Danmark senest ved Bekendtgørelse nr. 1312 af 19. dec. 2012.

Læs bilskrotsbekendtgørelsen

For at fremme en bedre ressourceudnyttelse er der åbnet op for, at virksomheder kan etablere private tilbagetagningsordninger for deres produkter og selv stå for affaldsbehandling og ressourceudnyttelse heraf.

Etablering af en tilbagetagningsordning

Ønsker du at etablere en tilbagetagningsordning skal det anmeldes til Miljøstyrelsen, og det skal dokumenteres med en livcyklusscreening, at ordningen som minimum er miljømæssigt lige så god som den affaldsbehandling, affaldet ellers vil være underlagt. Virksomheder, som etablerer en tilbagetagningsordning, skal også sikre, at det indsamlede affald ikke er omfattet af et producentansvar eller en frivillig ordning for håndtering af affald. Herudover skal 80 pct. eller mere af affaldet som minimum nyttiggøres.
 

Nespresso - et eksempel på en tilbagetagsordning

Et eksempel på en tilbagetagningsordning har virksomheden Nespresso. De var de første til at indføre ordningen i Danmark. I dag kan de aluminiumsproducerede espressokapsler indleveres i Espressos egne butikker, hvor aluminium herefter kan genanvendes til produktion af nyt aluminium og kafferesten nyttiggøres.

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen fastsætter krav til private tilbagetagningsordninger. Se bekendtgørelse nr. 224 af 8. marts 2019 om  affald: kap. 8 Private tilbagetagningsordninger.

Læs kap 8 i affaldsbekendtgørelsen om tilbagetagningsordninger

Krav til udarbejdelse af livscyklusscreening

Se Bilag 6 til affaldsbekendtgørelsens kapitel 8, § 44, stk. 3. Bilag 6 omhandler krav til virksomheders udarbejdelse af livscyklusscreening vedrørende etablering af private tilbagetagningsordninger, jf. § 44, stk. 3.

Læs bilag 6 om udarbejdelse af livscyklusscreening

Affald har i dag en central plads i den cirkulære økonomi, da der er en stor eksport/import af affald. Hvis du er involveret i import eller eksport af affald, så har du pligt til at sikre, at reglerne overholdes. Det gælder både for importerer og eksporterer af affald og for affaldsproducenter eller behandlingsanlæg.

Du skal kende forskel på grøn- og orangelistet affald

Grønlistet affald, som importeres eller eksporteres mellem EU-lande til nyttiggørelse, kræver ikke tilladelse. Til gengæld skal affaldet under transporten være ledsaget af bilag VII, som er en del af Transportforordningen.

Se denne video om udfyldelse af bilag VII, som Miljøstyrelsen har lavet. 

Affald, der er orange-listet eller ulistet, er modsat grønlistet affald, anmeldepligtigt. Grønlistet affald i rene fraktioner er som udgangspunkt ikke anmeldepligtigt, men bliver det, hvis fraktionerne blandes. Transportører skal være registreret i Affaldsregistret, medmindre de kører med deres eget affald.

Se også Miljøstyrelsens filmvejledning om reglerne: Det skal du vide når du importerer eller eksporterer grønlistet affald.

Læs mere på Miljøstyrelsen om reglerne

Import/eksport i EU

EU-Kommissionens hjemmeside giver et overblik over import og eksport af affald i EU under emnet: Shipment of waste. Her kan du bl.a. se en liste over kompetente myndigheder i EU og EEA landene, se hvilke sprog de kompetente myndigheder accepterer, samt finde EU- og international lovgivning om affaldstransporter.

Du kan også finde listen over forhåndsgodkendte anlæg og en række oversigter over medlemslandenes implementering af reglerne om bl.a. sikkerhedsstillelse, stiltiende samtykke, registrering og sondringen mellem grønlistet affald og anmeldepligtigt affald.

Særligt for elektrisk og elektronisk udstyr    

Hvis du ønsker at importere eller eksportere brugt elektrisk og elektronisk udstyr skal du være opmærksom på særlige krav til emballeringen og pakningen af udstyret og særlige krav til dokumentationen for, at der ikke er tale om affald, såkaldt funktionsduelighed.

Der er ligeledes krav til hvilke dokumenter, der i øvrigt skal følge udstyret. Hvis ikke disse krav overholdes, vil udstyret blive betragtet som affald, og skal derfor eksporteres efter reglerne for eksport af affald. Læs mere her om elektronikaffald og producentansvar på Miljøstyrelsens hjemmeside.

For nogle lande – især i Afrika – er import af brugt elektronisk udstyr ulovligt. Følges reglerne for eksport af affald ikke, er eksporten således ulovlig.

Læs mere i Miljøstyrelsens vejledning til eksportører, som indeholder retningslinjer for test af funktionsduelighed og tjeklister, der kan bruges til at sikre, at alle dokumentationskrav overholdes. 

Nye regler om klassifikation af affald    

På baggrund af transportforordningen kan tilsynsmyndigheder forlange, at den, som er i besiddelse af enten stoffet eller genstanden, eller som står for transporten af det, kan fremlægge dokumentation for indholdets oprindelses- og bestemmelsessted, og dokumentation for, at indholdet i transporten ikke er affald, herunder dokumentation for funktionsduelighed, hvor dette er relevant. I denne forbindelse kontrolleres indholdets beskyttelse mod skader under transport, lastning og losning, f.eks. tilstrækkelig emballage og passende stabling. Det er derfor muligt, at en virksomhed vil blive bedt om at fremskaffe denne dokumentation i forbindelse med et tilsyn.
 

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Transportforordningen

Forordningen regulerer grænseoverskridende transporter af affald i EU – både grønlistet og anmeldepligtigt.

Læs transportforordningen her

EU’s affaldsliste / EAK-koder

Bliv klogere på klassificeringen af affald ved orientering i EU’s affaldsliste. Affaldsbekendtgørelsen bilag 2 - Listen over affald, jf. § 3, nr. 7 og nr. 20

Se EU's affaldsliste her

Grøn- eller orangelistet affald

Se Miljøstyrelsens liste over grønlistet affald

Se Miljøstyrelsens liste over orangelistet affald

Anvendelsen af en anden industris biprodukt som råstof i egen industri indeholder cirkulære forretningspotentialer. Dette kan eksempelvis være i form af industrielle symbioser. Men hvornår er et stof eller en genstand et biprodukt eller affald?

Mange materialetyper af vidt forskellig art fremstilles som en del af en kortere eller længere industriproces. En del af materialet kan anvendes som et biprodukt. Dette kan være et stof eller en genstand, der bliver til som en del af industriprocessen.

Eksempler på biprodukter ved fødevareproduktion

Fx kan der ofte opstå biprodukter ved førevareproduktion. Eksempelvis kan strået fra en hvedehøst anvendes i en anden sammenhæng end til mel-produktion. Et andet eksempel er ved slagtning af svin, fjerkræ eller kvæg, hvor hud, skin, horn og fødder kan kategoriseres som et biprodukt og anvendes til et andet formål, som fx til fodder eller andet.

I branchens sprog benævnes disse materialetyper, der opstår som biprodukter også som følgeprodukter, mellemprodukter, ikke-kerneprodukter eller underprodukter. 

I affaldsbekendtgørelsen er det blevet fastlagt, at et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller genstand, kan anses at være et biprodukt (ikke-affald).

Hertil skal de fire følgende betingelser skal være opfyldt: 

  1. Det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes
  2. Stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis
  3. Stoffet eller genstanden fremstilles som en integrerende del af en produktionsproces, og
  4. Videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed

Er der tvivl om hvorvidt et stof eller en genstand er affald eller et biprodukt, er det kommunalbestyrelsen som træffer afgørelsen.

Kommissionen udsendte tilbage i 2007 en fortolkningsmeddelelse om affald og biprodukter med retningslinjer baseret på EF-Domstolens retspraksis om, hvornår restprodukter i visse industrisektorer bør og ikke bør anses for at være affald.

Eksempel på hvorvidt naturgødning er affald eller ej

Eksempelvis har Domstolen fastslået (C-416/02 og C-121/03), at naturgødning ikke er affald, hvis det anvendes som gødning til jorden på bestemte arealer, som led i en lovlig praksis for spredning - uanset om arealerne ligger inden for eller uden for den landbrugsbedrift, som gødningen stammer fra, og hvis opbevaringen heraf alene sker med henblik på spredning.

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen 

§ 2, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen definerer, hvornår noget er affald, og hvornår noget er et biprodukt. 

§ 4, stk. 1 i affaldsbekendtgørelsen bestemmer, hvem der klassificerer et stof eller genstand som affald.

Læs affaldsbekendtgørelsen her
 

Dokumentation af virksomheders affald har til formål både at give myndigheder et overblik, men bliver også brugt af virksomheder til eksempelvis at orientere sig i, hvilke muligheder der er for at få genanvendt sit erhvervsaffald. 

Affaldsregistret

Affaldsregistret er en oversigt over virksomheder, som indsamler, genanvender og behandler genanvendeligt erhvervsaffald samt en oversigt over transportører, forhandlere og mæglere af affald. Det er lovpligtigt for virksomheder, der håndterer affald at stå i registret. 

Hvis din virksomhed producerer affald

Hvis din virksomhed producerer affald, kan du bruge registret til at finde en virksomhed til at håndtere dit genanvendelige erhvervsaffald. Hvis du selv vil vælge, hvor dit genanvendelige erhvervsaffald skal behandles og selv have ansvaret for affaldet indtil det afleveres på et behandlingsanlæg, der kan behandle dit affald, skal du indgå en aftale med anlægget herom og indgå en aftale med en transportør om at køre affaldet til anlægget. 

Du kan også vælge at indgå en aftale med en indsamlingsvirksomhed, der overtager ansvaret for det genanvendelige affald og sikrer, at det afleveres til behandling, eventuel efter en indledende behandling eller sortering. 

Hvis du har affald til forbrænding kan du vælge en indsamlingsvirksomhed eller en transportør til at afhente affaldet. Det forbrændingsegnede affald skal køres til det forbrændingsanlæg din kommune anviser. 

Hvis din virksomhed håndterer affald 

Hvis din virksomhed håndterer affald skal du registreres i Affaldsregistret. Du skal logge på via virk.dk og ansøge om registrering i Affaldsregisteret. Der skal betales et gebyr for registrering i registret samt et årligt gebyr. Indsamlingsvirksomheder med forbehandlingsanlæg og genanvendelsesanlæg skal desuden vedlægge ansøgningen en miljøgodkendelse. 

Affaldsdatasystemet 

Affaldsdatasystemet samler informationerne om affaldsstrømme i Danmark. Datasystemet gør det muligt at indberette, og at redigere tidligere indberetninger. 

Du skal indberette til affaldsdatasystemet, hvis du varetager en opgave under Miljøbeskyttelsesloven, hvor du tager ansvar for, at en mængde affald bliver behandlet. Det kan være tilfælde, hvor du aftaler med en erhvervsvirksomhed, at noget af virksomhedens affald bliver dit ansvar (indsamlingsvirksomhed), eller hvor du aftaler med en kommune, at du vil sørge for at bringe kommunalt affald videre til relevant behandling, fx genanvendelse af metalskrot fra genbrugspladser. Anvendelse af affald i produktionsvirksomhed, som fx papirfremstilling eller brug af restprodukter til byggemateriale, er også en indberetningspligtig opgave. Også de forskellige former for producentansvarlige virksomheder varetager sådan et ansvar, når de indsamler fx elektronikaffald, batterier eller pantflasker. Import og eksport af affald skal også indberettes. Virksomheder, som alene håndterer affald ved fx transport, uden at have indflydelse på hvad der skal ske med det (transportører) skal ikke indberette.

Systemet viser på den måde et omfattende billede af affaldsstrømmene i Danmark fra indsamling og forbehandling til endelig behandling på fx forbrændingsanlæg og genanvendelsesvirksomheder.

Systemet er generelt, men dækker ikke alle affaldsstrømme, da visse typer affald har sit eget indberetningssystem, fx udtjente køretøjer.

 

Eksempel på hvornår du kan være indberettigelsespligtig

Der skal som udgangspunkt indberettes hver gang affald overdrages til en anden, men ikke alle typer af overdragelser er indberetningspligtige. En genbrugsplads skal fx ikke indberette, når den modtager affald fra privatpersoner, ligesom et supermarked ikke skal indberette, når det modtager pantflasker fra forbrugerne.


 

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Affaldsregisterbekendtgørelsen

Affaldsregisterbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvem der registreres i Affaldsregistret.

Læs affaldsregisterbekendtgørelsen

Affaldsdatabekendtgørelsen

Affaldsdatabekendtgørelsen redegør for hvem der har indberetningspligt og hvad der skal indberettes.

Læs affaldsdatabekendtgørelsen 

Få svar på dine spørgsmål

Skriv til os, hvis du er i tvivl om hvilke regler, der gælder for din virksomhed. Vi sørger for, at du får et samlet svar fra de relevante myndigheder.

Stil et spørgsmål